Gratis budgetskema - få en skabelon til dit budget og få overblikket!

Budget – skema, gode råd og vigtig viden om at lægge budget

Hvis man ikke har prøvet det før, kan det være svært at lægge et fornuftigt budget. Vi har lavet et skema, som kan gøre det lettere for dig, og vi har endda fået eksperthjælp fra Kenneth Hansen, som du måske kender fra Luksusfælden på TV3. Budgetter findes i tusindvis af forskellige former, og der er ikke to budgetter, der er ens. Det er en stor kliché, men der er en grund til, det er blevet til sådan en, fordi når man tænker på ordet budget, kan der dukke mange ting op i ens hoved. Der er ikke nogen, der er mere rigtige end andre, men nogle er mere brugbare for bestemte personer i bestemte situationer.

Vi tager her udgangspunkt i et budget til privatøkonomien. Det er vores privatøkonomi, der får hverdagen til at hænge sammen og hjulene til at køre rundt, og derfor har vi udviklet et meget brugbart skema, som du kan få. Det er naturligvis en gratis budgetskabelon. I selve dokumentet er der lidt vejledning, men vi har også skrevet de vigtigste punkter herunder, hvor du også kan læse meget mere om at planlægge og holde styr på sin økonomi.

Skemaet må ikke uden tilladelse videredistribueres – alle rettigheder forbeholdes.

Med kyndig hjælp fra Kenneth Hansen kendt fra Luksusfælden på Viasats platforme har vi inkluderet nogle gode råd til, hvad man kan sætte sit budget efter. Det er altid en god idé at tage udgangspunkt i sin egen situation, men i skemaet finder du også anbefalinger til, hvad du kan sigte efter, hvis du ellers er på bar bund. Disse anbefalinger kan du også bruge til at se, om du bruger meget mere på nogle ting, end hvad der er nødvendigt.

Du kan læse meget mere om Kenneth Hansen og også finde kontaktoplysninger, hvis du har brug for hans hjælp i din økonomi på hans virksomhed Økonomisk Råds hjemmeside.

Vi har testet vores budgetskema i både Excel, Google Sheets, Numbers og Open Office, men hvis du støder på problemer, vil vi meget gerne høre om dem! Send en mail til [email protected] med din kommentar eller feedback, så kigger vi på det.

Gode råd til dit budget

Som nævnt bliver du guidet i selve dokumentet med skemaet, men du får lige lidt tips her også. Blandt andet så du kan se, hvor smart vi har lavet det!

På første ark kan du nemlig indtaste dine faste indtægter og udgifter, og så bliver de selv overført til den enkelte måned i et kalenderår. Du skal altså kun udfylde fx husleje én gang, så spreder vi det ud over hele året for dig. Så kan du den pågældende måned rette til, så du får det helt rigtige billede, hvis der sker ændringer.

Der er i skemaet et lille tip til, hvad den enkelte post dækker over, så her kommer nogle yderligere tip, der også kan bruges i dit budget, selvom du ikke vælger at bruge vores skema:

  • Vær konservativ – Når du sætter udgifterne i den høje ende af det, du forventer, kan du lettere ende med flere penge mellem hænderne, end du regnede med, og det er langt at foretrække frem for det modsatte.
  • Vær så specifik som muligt – Vi har lavet kategorier, hvor der er flere ting, der går under det samme, men vi har samtidig flere kategorier af poster end mange andre. Når du er specifik, bliver dit overblik bedre, og du kan lettere finde områder, du gerne vil ændre. Det er dog ikke praktisk at have en post til hver enkelt ting, så noget gruppering er i praksis nødvendigt.
  • Kig på dit forbrug – Du får et langt bedre billede af dit forbrug, hvis du går din konto igennem for at se, hvad du rent faktisk har brugt penge på og ikke bare laver budget ud fra hukommelsen. Husk at gå så langt tilbage, at du får alle betalinger med – eksempelvis også forsikringer, som mange betaler halvårligt eller årligt.
  • Spar de rette steder – Det er fornuftigt at spare på pengene og opføre sig økonomisk ansvarligt, men man skal sætte ind de rette steder. Eksempelvis er det en dårlig beslutning at spare sådan noget som forsikringer væk – vi anbefaler på det kraftigste, at du er behørigt forsikret. Der er så godt som altid andre steder, du kan lave plads i budgettet.
  • Beslut dig og følg til dørs – Vi er alle forskellige, og alle indretter sig, som de synes passer dem bedst. Hvis eksempelvis forsikringer betales halvårligt vil nogle foretrække at lægge penge til side hver måned til den større halvårlige betaling, mens andre foretrækker at have en måned, hvor rådighedsbeløbet er det mindre, fordi betalingen ligger i den måned. Overvej, hvad der passer dig bedst, og gør som du har planlagt.

Opdater dit budget jævnligt

I takt med at ens liv ændrer sig, ændrer ens forbrug og privatøkonomi sig også. Derfor er det en klar anbefaling, at man går sit budget igennem med jævne mellemrum. Det er svært at sætte en helt konkret tidshorisont på det, fordi livet ændrer sig i forskellige tempi, og derfor er det også forskelligt, hvornår det er nødvendigt med en revurdering af budgettet.

En tommelfingerregel kan dog være, at du gennemgår dit budget 2 gange om året, så hvis du kigger tallene igennem cirka hver 6. måned, skulle du være på nogenlunde sikker grund i forhold til, hvordan tallene stemmer overens med virkeligheden.

Dog kan der særligt i studieårene være grund til at gøre det noget oftere. Tidsbegrænsede boliger, forskellige størrelser af udgifter til studiebøger hvert semester, introuger med masser af byture og eksamensperioder med meget få er bare et lille udpluk af de ting, der sker for mange i deres studietid, som påvirker økonomien.

Budgettet kan også bruges til at lave en fremskrivning på ens økonomi, hvis man eksempelvis gerne vil flytte fra et værelse til sin egen lejlighed i studietiden. Har man egentlig pengene til det? Et budget som vores kan bruges til at få overblikket og tjekke, om man har pengene til det.

Teori vs. virkelighed

Husk altid på, at et budget er en teoretisk udlægning af, hvordan man tror, ens økonomi vil se ud. I hvert fald hvis man bruger det til at kigge ud i fremtiden på økonomifronten, og det er trods alt sådan, langt de fleste bruger et budget.

Pointen er, at budgetter kan skride, der kan ske uforudsete ting, man kan have glemt en udgift og meget mere, som betyder, at ens forbrug ikke stemmer overens med budgettet. Du kan altså ikke alene læne dig op ad et budget og så ellers tro, at der er styr på alting.

Et budget er et godt værktøj til at lægge rammerne for ens økonomi, men det er også bedst til netop rammer. Rammer giver plads til at manøvrere lidt, og man kan måske endda strække rammerne på et punkt for at få plads til noget, men så indsnævre dem lidt på et andet.

Hold altid styr på dine reelle udgifter løbende og hold dem så op imod dit budget. På den måde kan du bedre få en fornemmelse af, om du er på vej til at holde dig inden for budgettet, eller om du er på vej mod et overforbrug. Når du ved det, kan du nå at rette ind i tide, inden din økonomi kommer til at få en slagside.

Overvej at bruge en budgetkonto

For nogle er det en rigtig god idé at få oprettet en budgetkonto. Det hjælper med at skabe struktur i eksempelvis netbank, så der er nogle penge, der er bundet op på at betale faste udgifter. Kontoen er dedikeret til netop dette formål, og for mange er det en fordel, at der er penge, som er øremærket til formålet.

Som regel kan du ikke koble betalingskort til en budgetkonto, så du kan ikke betale nede i Fakta for en liter mælk med penge fra budgetkontoen. Det minimerer også risikoen for, at man kommer til at bruge penge, der er øremærket til de faste udgifter, til noget andet.

De faste udgifter tæller sådan noget som husleje, afbetaling af lån og kreditkort, forsikringer, institutioner til børnene og den slags. Det er de udgifter, som ligger fast, uanset hvilken måned vi er i. Det er trods alt også derfor, det bliver kaldt faste udgifter.

En budgetkonto får man ofte lavet i samarbejde med banken, som meget gerne vil hjælpe med at kigge på de faste udgifter, så man kan indbetale det rigtige hver måned, så der er sparet lidt op til de betalinger, der eksempelvis er halvårlige. Udgiften findes årligt og deles med 12 – en for hver af årets måneder – og den gennemsnitlige månedlige udgift sættes ind på budgetkontoen hver måned. Når det så er tid, er der penge nok til at lave betalingen.

Kig på dit budget, inden du låner

Nogle gange kan det være en god idé at låne penge, hvis der eksempelvis opstår en særlig mulighed, eller du skal bruge nogle penge hurtigere, end du kan nå at spare dem op. Du skal bare være sikker på, om du også kan betale penge tilbage inden for en fornuftig tidsramme. I hvert fald skal du sikre dig, at du kan betale pengene tilbage inden for den tid, du har lovet udlåner.

Lad os tage et eksempel. Du har drømt om at eje Ægget, stolen designet af Arne Jacobsen, siden du var 12. Du er 28 og er først lige sluppet ud af SU-tilværelsen og har brugt den første opsparing på indskuddet til en fed lejlighed, du kan være i længe.

Ægget kan let koste 40.000 kroner, men du får muligheden for at købe en stol, som er så god som ny for 25.000. Du har ikke 25.000 kroner, men du har lidt luft i dit budget. Selvom du skulle betale 5.000 kroner i renter og etableringsomkostninger, vil du stadig spare 10.000 kroner ved at låne pengene nu i stedet for at spare op til prisen på 40.000 kroner.

Hvis du har mulighed for at betale dine afdrag til tiden, kan du altså gøre en god handel på denne måde, selvom omkostningerne ved lånet er relativt høje. Dog kræver det, at du betaler dine afdrag til tiden, og det kan et budget hjælpe dig med at afgøre.

Pin It on Pinterest