Lån penge uden sikkerhed – hvad betyder det egentlig?
Lån penge uden sikkerhed

Lån penge uden sikkerhed – hvad betyder det egentlig?

Hvis du er på udkig efter et lån og har afsøgt markedet lidt, er du nok stødt på det at ’låne penge uden sikkerhed’. Det er selvfølgelig ikke, at man låner penge uden bodyguards, fordi det er de færreste, der har livvagter med sig til at låne penge, men hvad er det så?

Jo, det er faktisk ret simpelt. Når du ser teksten ’lån penge uden sikkerhed’, betyder det sådan set bare, at du ikke skal stille noget sikkerhed for lånet. Det forklarer jo ikke så meget, men det at stille sikkerhed betyder, at du siger til långiveren, at hvis du ikke kan overholde dine afdragsaftaler, kan långiveren få det, du stiller som sikkerhed.

Det hedder også at tage eller give pant i noget, afhængigt af hvilken side af bordet, man sidder på. Man stiller altså en garanti for, at man betaler sine afdrag og ydelser, ellers afleverer man noget af værdi til långiveren.

I praksis vil det ofte være sådan, at kommer man derud, hvor långiveren rent faktisk gerne vil have del i det, man har stillet som sikkerhed, kan långiveren kræve det pågældende solgt, og så vil långiveren få nogle af eller alle pengene for det.

Fordele ved lån uden sikkerhed

Den store fordel ved at låne penge uden sikkerhed er, at ens ting er sikre forstået på den måde, at långiveren eller kreditor, som det også kaldes, ikke kan kræve noget, hvis aftalen ikke bliver overholdt. Det kan dog godt ske indirekte, hvis man må sælge ting for at kunne betale lånet tilbage, men der er ikke et direkte krav på det, man har stillet som sikkerhed, fordi man har lånt penge uden sikkerhed.

Der er simpelthen ikke noget at kræve tilbage direkte.

Ved at man ikke behøver stille sikkerhed for at låne penge ved denne type lån, kan ekspeditionen også gå relativt hurtigt. Derfor er der tit et skilt med ’lån penge uden sikkerhed’ i forbindelse med kviklån og forbrugslån. Derfor vil vi også anbefale dig at kigge på vores side med forbrugslån, hvis du leder efter en mulighed for at låne penge uden sikkerhed.

Ulemper ved at låne penge uden sikkerhed

Den sikkerhed, man kan stille ved nogle lånetyper, er med til at tage noget af risikoen for långiveren. Det betyder også, at hvis man stiller noget som sikkerhed, kan man typisk få lavere renter og omkostninger, fordi kreditor er mere sikker på, at pengene kommer retur igen.

Omvendt betyder det altså også, at der er en større risiko for kreditor, når man låner penge uden sikkerhed. Det kan være med til at få priserne til at stige, og derfor kan man ofte ende med nogle dyrere lån, hvis man foretrækker at låne uden sikkerhed, end hvis man kan stille noget i pant.

Man kan også komme ud for, at lånebeløbene ikke kan blive lige så høje, som hvis man stillede sikkerhed i sit lån. Det er ikke nødvendigvis sådan altid, men ligesom prisen kan stige i takt med, at risikoen stiger, kan villigheden til at låne store summer ud falde i takt med et øget lånebeløb.

Uanset hvad er det en god idé at huske på, at alle låneansøgninger er individuelle og bliver vurderet sådan. Selvom der står ’lån penge uden sikkerhed’, er det ikke en garanti, at det kan lade sig gøre – det er helt op til lånevirksomheden.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest