Hvordan foregår et lån egentlig? Se lånets forløb illustreret her

House of Banks

Infografik om lånets flow

Hvordan forløber et lån egentlig? Se lånets forløb illustreret her

Hvordan er det nu lige, det hænger sammen, når man låner penge? Hvis du har været i tvivl om, hvordan processen er, er du havnet det rigtige sted, for vi forklarer, hvordan det ser ud fra din ende, når du optager et lån og skal betale det tilbage.

Mange har lettere ved at se ting, de skal forstå, end bare at læse det, så vi har lavet en infografik, som kan være med til at gøre det tydeligere, hvordan lånet foregår. Illustrationen kan du se lige herunder, og vi har taget udgangspunkt i et lån med kvartalsvis rentetilskrivning – mange lån har månedlig rentetilskrivning, men for eksemplets skyld har vi valgt kvartalsvis.

Elementerne i et lån

I grove træk består et lån af de 6 elementer, vi har i toppen af grafikken:

  • Lånebeløb
  • Rente
  • Rentetilskrivning
  • Omkostninger
  • Afdrag
  • Gebyrer

De kommer i spil i det flow, vi har illustreret. Først får du de lånte penge, og der bliver fastlagt en rentesats for lånet. Så er der omkostninger til etablering af lånet, lånedokumenter osv., og så sker den første rentetilskrivning. Det sker alt sammen, som du tager lånet – i vores eksempel siger vi, det sker i januar.

Februar betaler du af på lånet, ligesom du betaler de gebyrer, der eventuelt kan følge med, og det gør du også i marts. April er første måned i andet kvartal, og derfor bliver der lagt renter på det beløb, man skylder – det er rentetilskrivningen. Derudover er der også afdraget og gebyrer.

Sådan kører lånet faktisk, indtil lånet er betalt af. Vær dog opmærksom på, at dit lånetilbud kan variere fra vores eksempel – det vil det oftest. Vores eksempel skal illustrere flowet i et lån.

Infografikken – sådan fungerer et lån og 3 gode råd

Nederst i vores infografik har vi 3 gode råd, der kan have betydning for lånets flow. Vi beskriver dem lidt nærmere under selve grafikken, og du kan springe direkte til dem her.

Infografik om låneflow

Du er velkommen til at bruge denne infografik på din hjemmeside, så længe du krediterer House of Banks og linker til os. Det letteste er at bruge denne embed-kode: 

<a href="https://houseofbanks.dk/lan/"><img src=https://houseofbanks.dk/wp-content/uploads/2019/09/infographic.jpg" alt="Lånets flow - House of Banks"></a>

De 3 gode råd til lånets flow

Vi har stor er faring med lån, og vi ved, hvad man skal holde øje med. Der er naturligvis mange flere elementer, man skal holde øje med end de tre, vi har nævnt, men det er nogle af de vigtigste. Der er også flere detaljer ved et lån end de 6 elementer, vi har nævnt, men det er dem, der fylder meget og kan grupperes.

De 3 råd, vi giver videre denne gang er:

Kig efter ÅOP

Vi har en fin side, som beskriver, hvad ÅOP er, og det er ikke for sjov. ÅOP er måske det vigtigste tal for forbrugerne at holde øje med ud over lånebeløbet. Vi går ikke alt for dybt ind i en forklaring, den kan I få på vores side om emnet, men i grove træk er det omkostningerne ved lånet.

Der er nemlig mere end bare renten, der spiller ind på omkostningerne og dermed også flowet på lånet – mange gebyrer kan gøre lånet dyrere, og det kan trække tilbagebetalingen ud.

Betal mere, når du kan

Hvis du får en bonus på arbejdet, beslutter dig for at sælge et maleri, får udbetalt feriepenge eller får mere tilbage i skat, end du regnede med, er det en god idé at betale af på lånet med de ekstra penge. Man kan også få penge på andre måder end de nævnte, men afbetaling af lån er en god idé.

Som oftest er det gratis at indbetale mere til lånet, end man plejer, og det kan være med til at skære en betydelig del af udgifterne væk, fordi man er hurtigere færdig med at betale af. Det betyder færre renter og gebyrer.

Ring, hvis du får problemer

Der kan ske en masse ting, som betyder, at du ikke kan betale ydelsen på lånet i en given måned. Det behøver ikke være ene katastrofe. Hvis du kan se, at du ikke kan betale det aftalte, får du her en stor anbefaling om at ringe til din kreditor.

Mange vil bare lade være med at betale, men det giver både ubetalte regninger, rykkergebyrer og er generelt ikke en særlig fed ting at gøre. Hvis man ringer og snakker med kreditor, kan man tit finde en løsning – måske kan man udskyde betalingen 2 måneder, til man har pengene igen eller noget lignende.

Det er ikke sikkert, men det er helt klart forsøget værd, og det giver et langt bedre forhold til din kreditor.

Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest